I nordisk mytologi er Aserne i Asgård den ene af de to gudeslægter. Hvis man tilhører Aserne kaldes man en As. Gudeslægten aserne består hovedsaligt af krigeriske guder. De er i direkte linje fra Bure og Bor. Aserne er dødelige, men kan opnå evig ungdom ved at spise af Iduns æbler, som de flittigt guffer i sig. De lå i årevis i kamp med en anden gudeslægt; Vanerne, men fandt efter mange blodige kampe ud af, at alt for mange liv gik tabt, så de sluttede til sidst fred.

Ase guder i nordisk mytologi

Balder | Brage | Bølværk | Delling |  Eir |  Fjørgyn | Fulla | Forsete |  Gefion |  Gersimi |  Gna | Hejmdal | Hermod | Hlin | Hnoss | Høder | Høner | Idun | Kvaser | Lofn | Magni | Mimer |  Modi | Nanna |Od | Odin | Saga | Sif | Sigyn | Snortra | Syn | Sommer | Svåsud | Thor |  Tyr | Ull |  Vale | Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter |  |  Hlin |  Hnoss |  Idun |  Lofn |  Nanna |  Saga |  Sif | Sigyn |  Snortra |  Syn |  Var |  Vår.

 

Det er den almindelige opfattelse, at Aserne med Odin i spidsen, var fiktive gudeskikkelser fra en sagnverden for længst gået til grunde. Men der er dog også forskere, som mener at folket aserne og personen Odin rent faktisk har eksisteret.

Man skal her errindre at vores nutidige opfattelse af ordet “gud” meget er påvirket af den katolske kirke og kristendommen. Ordet “Gud” hos Danerne, Anglerne og Sakserne betød “ånden boende i gravhøjen” og ordet var neutralt og blev derfor brugt i omtalen af både mænd og kvinder. Det er den katolske kristendom der gør Gud til et abstrakt begreb om en person af hankøn, der sidder ude i verdensrummet og beskuer os med gennemborende øjne.

Vi skal således tilbage i tiden og errindre at før de store religioner holdt deres indtog var religionen blandt de forskellige folkeslag – både i og udenfor norden – en forfærdredyrkelse. “Gud” var respekt og ære for vore forfædre m/k og slægtninge. Høvdinger og konger blev ophøjet til gudestatus, der blev fremstillet afbildninger af disse og ders lederevner, deres geni blev lovprist. Det er således slet ikke utænkeligt at Odin var en høvding af Asefolket der, enten i live eller efter sin død, blev ophøjet til gudestatus. En anden anskuelsesmåde er at eftersom Odin har mange navne og heite, dvs. dæknavne, i vore sagaer, næsten 200 ialt, kan navnet Odin anskues som eftertidens minde om en lang række af vore tidligste høvdinger.

I denne anskuelsemåde ses navnet Odin, der betyder den øverste, lederen, den første, den vise, som et tilnavn givet til eller en betegnelse for alle høvdinger af Ase-folket. Dette kan også forklare, hvorfor der tidligere var tabu mod brugen af Odin som navn. I dag må De dog godt kalde Deres søn eller hund for Odin iflg. Institut for Navneforskning. Odins mange navn er eksempelvis: Odin, Óðinn, Vodin, Woden, Wodan, Wotan, Wuotan, Zalmoxis (græsk) og Yodhin (sanskrit). På sanskrit betyder “Yodhin” “sejrherren, krigeren.”

 

 

Som eksempel på hvorledes andre herskere blevet ophøjet til guder kan nævnes Kejser Gaius Caligula (år 12-41). Caligula’s oldefar Augustus og Julius Caesar blev begge opfattet som guder. For at Caligula ligeledes skulle opnå samme status, vel og mærket medens han var i live, beorderede han statholderen af Syrien og Palæstina, Publius Petronius, at opstille statuer af ham selv i templet i Jerusalem således at han kunne tilbedes som en gud.

Men hvad så med gudeslægten Aserne har den også eksisteret? Som nævnt er det den almene opfattelse at Aserne med Odin i spidsen, var fiktive gudeskikkelser fra en sagnverden forlængst gået til grunde. Men der er dem, der fremføre argumenter for at dette folk rent faktisk har eksisteret. Det fremføres at vore forfædre kaldte sig selv for Ase-folket, og at dette blev skrevet som “Verr Asir.” Vi kan følge dette folk hele vejen fra Det Gamle Testamente i 1230 f.Kr. (Aser, Aseriterne), via stepperne i Kasakhstan til landområdet omkring Tanafloden nord for Asovhavet (Aa-sun og Aorsi), og videre til Skåne 127 e.Kr. (Firaesi).

At der i tusinder af år har hersket forvirring om Ase-folket og Aseguderne har en helt naturlig forklaring. Det har alle dage været således at enhver kongeslægt med respekt for sig selv, ønsker at have et tilhørsforhold der er så tæt på guderne som muligt. Dette gøres bl.a. gennem navneassociering. Dette fænomen er ikke mindre populært i dag hos monarker og despoter verden over. Derfor har det i sagens natur ligget således at man har tilsigtet at tilknytte Asefolket til Aseguderne og at disse blev set som ét. På islandsk er ordet “ás” stadig en betegnelse for Gud.

 

 

Balder

I nordisk mytologi er Balder søn af Odin og Frigg. Han er gift med Nanna og har med hende sønnen Forsete. Balder er retfærdighedens gud og den smukkeste af alle aser. Balder boede på Brejdablik med sin kone Nanna. De har sønnen Forsæde. På Breidablik fandtes intet ondt eller urent. Balder fik et mareridt om natten, hvori han så sin egen død. Han tog det som varsel for at nogen ville gøre ham fortræd. Hans mor Frigg fik derfor alt i naturen, undtagen misteltenen, til at love, at de ikke ville gøre Balder fortræd. Derfor kunne aserne bruge han til at skyde til måls efter uden at der skete noget, men Loke fik lokket ud af Frigg, at hun ikke havde spurgt misteltenen og lagde den som pil på den blinde Høders bue og således kom Høder mod sin vilje til at dræbe Balder.

Balder og hans hustru Nanna, der døde af sorg, blev anbragt på balders skib Ringhorn, som førte dem til Hel i dødsriget. Guderne sender balders bror Hermod ad den frygtede helvej til dødsriget, for at få Balder tilbage, og Hermod fik det løfte, at såfremt alle ville græde for Balder, ville han få lov at vende tilbage. Alle græd undtagen Loke, der i skikkelse af den gamle kone Tøkk, græd “tørre tårer”. Derved udelukkede Loke sig fra gudernes kreds og dømmes til at pines indtil ragnarok. Efter ragnarok skal Balder igen komme ud af dødsriget. Balders død er blandt de mest kendte myter i nordisk mytologi.

En anden meget kendt myte i relation til Balder er myten omkring jættekvinden Skade. Efter Tjasses død (se Tjasses kidnapning af Idun), kom Skade til Asgård for at hævne sin fars død. Men aserne tilbød hende at hun kunne blive gift med en af aserne i erstatning. Det gik hun med på da hun så Balder, og gerne ville giftes med ham. Men aserne sagde at hun skulle vælge sin mand udfra anklerne. Skade, der nok mente hun kunne kende Balders ben, sagde at det var okay. Men da hun valgte, så de at det var Njord hun havde valgt.

Skade blev således gift med Njord, men deres ægteskab blev ingen dans på roser. Skade kunne ikke klare at være hos Njord, på grund af mågernes skrig, og Njord kunne ikke døje ulvenes hylen i Trymheim. De blev så enige om at de boede ni dage hos hinanden, men det gik heller ikke. De flyttede så hver for sig, men de sås stadigvæk til festlige lejligheder.

 

 

Brage

Brage spillede på sin harpe dagen lang og var skjaldegud, hvilket vil sige, at han var gud for digtning, musik, veltalenhed og ikke mindst visdom, indenfor hans respektive område. Brage var søn af Odin. Gift med Idun, som sørgede for, at guderne fik deres æbler, så de kunne holde sig unge og friske. Han var meget klog og veltalende. Brage har ud over sin funktion som skjaldegud også været stærk og tapper, for man har, i vikingetiden, udbragt en skål for ham i forbindelse med en kommende krig. Han byder alle kæmper velkommen i Valhal. Brage kender runernes magi.

Brage fik sine evner af Odin, som engang skar runer i hans tunge og gav ham hvervet, at sammensætte kvad, til ære for guderne og einherjerne i Valhal. At skjalde, bliver i øvrigt også kaldt for “Bragur”. Mænd eller kvinder som har samme kvaliteter som Brage, kaldes “bragemænd” eller “bragekvinder”. Brage havde ikke den store plads i den nordiske mytologi, hvilket tyder på, at han var en af Odins mange skikkelser.

 

 

Forsete

Forsete (Forseti), er i nordisk mytologi gud for retfærdighed, sandfærdighed, voldgift and forsoning. Navnet ”Forsete” betyder “formanden”, ”Ham, der stopper alle stridigheder”. Forsete er således , den ultimative forligsmand. Han er himlens mægler, han lytter til begge sider ved uoverensstemmelser og skaber løsninger, der tilgodeser begge parter. Han løser uoverensstemmelser med kærlighed så alle involverede i den oprindelige konflikt overtales til at komme overens.

Forsete var søn af Balder og Nanna. Fra sit hjem i Asgård; Glitnir, der havde et tag af sølv og store pæle af rødt gulv til at støtte det, agerede Forsete som forsoningsmægler. Det var hovedsagelig her at folk kom til ham for at få råd og det var her, han hørte alle parter igennem før han afsagde sine kendelser. Som oftest til alles tilfredshed.

 

 

Frigg

Frigg var af Asernes slægt og ægteskabets, moderskabets og den vilde naturs gudinde. Frigg har muligvis været jordens og frugtbarhedens gudinde. Hun var synsk og kunne hermed forudsige alt hvad der ville ske i fremtiden, men hun røbede intet, dog var hun alligevel god at søge råd hos og specielt, hvis det handlede om ægteskab og familie.

Hun var datter af Fjørgyn. Gift med Odin, som hun fik Balder med. Frigg havde op til flere elskere, som f.eks. Odins brødre Vile og Ve samt en træl. ifølge Saxo gik Odin fra Frigg efter hendes forhold til en træl, for at beholde æren. På trods af at hun var synsk formåede hun ikke at redde sin søn balder fra at blive dræbt af sin egen bror Høder,som Loke dog stod bag. Frigg boede i Asgård, på gården Fensale(“vand-sale”), som lå på marken Gladsheim.

Hun havde folk omkring sig til at hjælpe hende. Her kan nævnes kammerjomfruen Fulla og budbringeren Gnå, som begge er asynjer. Frigg og Freja blev ofte forvekslet med hinanden og nogle myter fortæller at de ligefrem var identiske. Fredag er opkaldt efter Frigg / Freja. Frigg ses undertiden også stavet som Frigga, Frea.

 

 

Heimdal

Heimdal (Hejmdal) var gud for lyset og solen. Han bor på Himmelbjerget (Himinbjørg), lige ved Regnbuen Bifrost. Heimdal er Regnbuen Bifrost vogter. Han kan se hundrede mile, Og høre ulden på fårene gro. Når Ragnarok kommer, og jætteskarerne vandrer hen over Bifrost, er det hans job, at advare guderne herom, ved at blæse i sit gjalderhorn. Heimdal har tænder af det fineste guld og ejer hesten Guldtop, samt sværdet, som blev kaldt mandshoved. Ved ragnarok dræber Heimdal og Loke hinanden i kamp.

Heimdal har ni mødre: Gjalp, Greip, Eistla, Eyrgjafa, Jarnsaxa, Ulfrun, Angeyja, Imdur og Atla. Af navnene fremgår det, at de er bølger. Heimdal må være født af havet, ligesom når man ser at solen stiger op af havet om morgenen. Heimdals ni mødre var alle søstre og døtre af Ægir og Ran. Disse søstre, som var Jætter, blev alle anset for at være jomfruer.

Heimdal fik på et tidspunkt en opgave af Odin, hvor han skulle tage til Midgård forklædt som den dødelige mand Rig. Her ligger han med tre kvinder, som alle føder sønner, som senere bliver ophav til de tre samfundsklasser, vikingetidens hierarki var opdelt i: jarler, bønder og trælle.

• Sønnen Træl fik han sammen med Edda. Træl giftede sig med Thir og sammen blev de ophavet til trællenes æt.
• Sønnen Karl fik han sammen med Amma. Karl giftede sig med Snør og sammen blev de ophavet til karlenes æt.
• Sønnen Jarl fik han sammen med Moder. Jarl giftede sig med Erna og sammen blev de ophavet til jarlernes æt, og deres yngste søn Konr som blev ophav til mange sønner hvoraf én af dem, i mytologien, siges at have været den første konge af Danmark.

 

 

Idun

Idun ser man også stavet Ydun eller Idu. Gudinde for ungdommelighed. Datter af Hildegun og dværgen Ivalde. Gift med Brage. Hun har nogle ungdommelighedsæbler, som hun hver dag uddeler til guderne, for at de kan holde sig unge og friske. Andre kilder siger dog at det kun var hvert år fra deres 25 års fødselsdag, hun uddelte foryngelsesæbler til aserne og asynjerne, for at sikre dem evig ungdom. I myten Iduns æbler, blev hun bortført af jætten Tjasse. Navnet Idun menes at betyde “fornyende” eller “foryngende.

 

 

Mimer

Mimer er meget klog. Der er kun hans hoved tilbage og det sidder på en søjle nede ved Mimers brønd. På trods af det så lever han stadigvæk. Da aserne og vanerne sluttede fred, skulle Mimer over til vanerne som gidsel, sammen med Høner. Vanerne gjorde det andet gidsel, Høner, til høvding. Mimer er klog, men også temmelig rapkæftet, så da han hele tiden spillede klog over for vanerne blev det til sidst for meget for dem, så de kappede hovedet af ham og sendte det tilbage til aserne. Her salvede Odin hovedet med urter og kastede runerformler på det, så Mimer ikke døde.

Mimers brønd (visdommens brønd) er stedet under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved er blev placeret efter at aserne havde balsameret det og vækket det til live. Det er her Odin tager hen når han mangler råd. Odin satte her sit ene øje i pant for at få lov at drikke af brønden en gang han ledte efter sine brødre. Endnu inden han drak, så hans øje nede fra brønden, hvad der var sket med brødrene. Odin drak alligevel, og gik så hjem. Hvad der var sket med brødrene holdt han for sig selv. Når Ragnarok kommer vil aserne samles her for, sammen med Mimer at beslutte hvad der skal gøres. Dette er blevet spået af Vølven.

 

 

Nanna

Nanna er i nordisk mytologi en gudinde, der er gift med Balder. Har med ham sønnen Forsete. Da Balders lig blev båret ombord på skibet der skulle benyttes til hans bålfærd, sank hun om og døde. Hun blev derfor brændt sammen med ham. Navnet Nanna betyder ”Moder til de modige”.

Alle guderne var så kede af Balders død at de til sidst sendte guden Hermod ned i Underverden for at forhandle med dødsgudinden Hel om at tilbagegive Balder. I dødsriget besøgte Hermod både Balder og Nanna. Og fra dette møde får vi lidt mere information om Nanna. Hun var øjensynlig en yndefuld, smuk og omsorgsfuld kvinde. Hun giver Hermod gaver, som han kan tage med tilbage til de andre guder. Bortset fra hendes bekendtskab med Balder, ved vi ikke så meget om Nanna. I “Edda” af Snorres Sturlassons (omkring år 1245) kan vi læse at hun er datter af Nep, der formodentlig var en Jætte (eng: Giant).

 

 

Odin

Odin er gudernes konge. Odin er søn af Borr og jættedatteren Bestla. Han er den øverste og ældste af guderne. Han har to brødre, hvis navne er Vile og Ve. Odin er den største af alle guder, han er far til alle menesker og til mange af de andre guder. Han måtte give sit ene øje for at få lov til at drikke af Mimers brønd,men så fik han også større visdom. Odin bor i Valhal og når han sætter sig i sit højsæde Lidskjalv, kan han se hvad der sker i alle verdener.

Han har spydet Gungner, ringen Draupner og hesten Slejpner. Ved hans side har han to ravne ved navn Hugin og Munin, som flyver ud hver morgen og vender tilbage før mogenmad og fortæller alt hvad de har set og hørt. Han har også to ulve, Gere og Freke dem lader han få al den mad, der stilles frem for ham, for Odin selv lever kun af vin.

Han er gift med Frigg og har med hende fået sønnen Balder. Frigg er den fornemmeste af de kvindelige aser, som kaldes Asynjerne. Frigg har sin egen hal, Fensale og hun ved som Odin, alt. Med Fjordgyn har Odin Tor. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar og med jættekvinden Rind har han sønnen ved navn Vale. Brage, Høder, Ull og Hermod er også hans sønner. Myterne fortæller, at når Ragnarok kommer, vil han blive dræbt af Fenrisulven.  Odin kæmper kun i to slag, det første er slaget mellem aserne og vanerne, det sidste er Ragnarok.

Odin kan en masse trolddom, nogle af de ting han kan , han kan ikke bindes af noget bånd, han kan vende et dræbende spyd i luften, og give en hængt mand livet tilbage. Hans grå hest Sleipner har otte ben og den kan løbe både på jorden i luften, på vandet, og i luften. Han er også dødsguden men kun for kriger der falder i kamp, dem tager han med til Valhal, hver morgen tager kriger ud for at slås men når kampen er slut, rejser de faldne sig og de tager alle tilbage til Valhal for at feste.

Bølværk var i den nordiske mytologi et dæknavn for Odin på sin færd til Gunlød, da han stjal Kvasers blod (også kaldt skjaldemjøden og suttungs mjød).

Hermod er søn af Odin og Frigg. Gudernes sendebud (det nordiske modstykke til den græske Hermes). Hans mest kendte hverv var da han, af Odin, blev sendt til Hel for at købslå om Balders frigivelse.

Høder (også stavet Hoder eller Hother) er også en af Odins sønner i den nordiske mytologi. Han er blind og dræber Balder ved et uheld (narret af Loke) med en pil af misteltenen.

Vidar er endnu en af Odins sønner. Vidar holder sig for sig selv og træner til Ragnarok. Han er næsten lige så stærk som sin bror, Tor, men det er også nødvendigt, for ifølge Vølvens spådom skal Vidar ved Ragnarok hævne sin fars død. Han skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og slå den ihjel. Til formålet har han smedet en stålsko, som han altid bærer og som giver ham en haltende gang. Med den på kan Fenrisulven ikke bide foden af ham, og Vidar overlever kampen med uhyret og bliver en af de overlevende aser fra Ragnarok, der opbygger den nye verden. Odins søn og hævner.

Ull, også kendt som Uller, er søn af Odin og Sif (bliver stedsøn til Thor). Ull er vikingernes bue-, ski-, jagt- og skjoldgud. Med runer læses: Ull, Odins søn, med sin bue, løber her på ski. Ull vogter kosmos, den ordnede verden, mod kaos. Han overlever ikke Ragnarok. Ull er smuk af udseende og fører sig som en dygtig kriger. Han bor i Ydale og forbliver ugift.

I tilknytning til Odin skal også nævnes Andrimner, der er Odins kok i Valhalla. Det er Andrimner der skærer for når galten Særimner skal tilberedes til et festmåltid, til når einherjerne om aftenen kommer sultne fra kampen på Idassletten.

 

 

Sif

Sif er gift med Tor. Har med ham børnene Trud og Modi. Har ud over det sønnen Ull, og nogen steder står der at Odin også har en søn der hedder Ull, altså må Tors far have haft noget kørende med Tors kone. Sif bor i Bilskirner sammen med Tor. Sif var kendt for sit gyldne hår (hår af guld), som Loke klippede af, men blev af Tor tvunget til at udbedre skaden og fik dværgene til at lave noget nyt smukt guldhår til hende.

 

 

Thor

Thor er krigsgud, især for den vilde kamp. Thor bor i Bilskirner. Søn af Odin og Fjordgyn. Gift med Sif. Har med Sif sønnen Modi og datterenTrud. Med jættekvinden Jernsaxa har han sønnen Magni. Torsdag er opkaldt efter Thor. Agetor er et af Thors mange navne. Det bruges om guden i forbindelse med at han kører hen over himlen i en kærre. Thor har to bukke til at trække sin vogn, de hedder Tandgnost og Tandgnisner, når han køre over himmelen glimter lynene fra fælgene og torden rumler fra hjulene.

Thor er den stærkest af alle guder, for han skal værne menneskene mod alle de fare som truer fra jætter, riser og andet troldpak. For han har sin hammer Mjølner som kommer tilbage til ham når han kaster den. Thor har også et par jernhansker og et særlig stykebælte som giver ham dobbelte kræfter. Thor er søn af Odin og Jorden og bor sammen med sin kone Sif i egnen Trudvang på gården Bilskirner; som er det største hus (540 rum) i hele Asgård. Fra Midgård har han fået Tjalfe som royal tjenerdreng. (Kan staves på to måder: Thor, Tor).

 

 

Trud

I nordisk mytologi omtales Trud både som datter af Tor og Sif, samt som en af Valkyrier. Dvs. Trud altså også var en af de gudinder, som udpegede de krigere, der skulle dø i kamp og som efter krigerne var faldet på slagmarken, førte disse til Valhal. Navnet Trud betyder styrke.

Trud omtales også i forbindelse med dværgen Allvis. Historien er at efter at have smedet våben for guderne bedte Alvis om at få Thors datter Trud som betaling. Guderne godtog det og lovede ham Trud. Dette brød Thor sig ikke om og han lavede derfor en viden prøvelse som Alvis skulle igennem. Da Alvis kom til Asgård satte Thor sig ned med ham og talte indtil solen brød frem. Den første af solens stråler der ramte Alvis forstenede ham og Thor kunne beholde sin datter.

 

 

Tyr

Tyr er krigsgud, for den ordnede kamp. Tyr giver sejren til de tapreste, og også de dumdristige. Tyr er den modigste af alle aserne, den tapreste og mest pågående. Tyr mistede sin højre arm da Fenrisulven skulle lænkes. Tyr er søn af Hymer og en kvinde, som måske er en As. Der er ikke til at vide, men da han jo er af Aseslægt, og faren ikke er det, (jætten Hymer) så er der kun moderen tilbage. Tyr er god at påkalde for helte. Ved ragnarok kæmper han mod hunden Garm og de slår hinanden ihjel. Tirsdag er Tyrs dag.

 

 

Asynjerne

En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi. Der er følgende asynjer i nordisk mytologi: Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn og Vår. De mest betydningsfulde af disse er omtalt ovenfor i separate afsnit. Her omtales de alle kort:

Eir – Lægekunstens gudinde i nordisk mytologi. Eir er en af asynjerne. I vikingetiden var det et kvindeligt hverv at tage sig af sygdom.

Fjørgyn – Fjørgyn er i nordisk mytologi en asynje. Gudinde for jorden. Navnet “Fjørgyn” betyder “jord” på oldnordisk. Hun er Odins tredje hustru og de har sammen sønnen Thor.

Fulla – Rådgiver for Frigg. Er desuden gudinde for frugtbarhed ligesom Freja.

Gefion – Ifølge myten gav den svenske sagnkonge Gylfe, gudinden Gefion lov til at beholde det land, hun i løbet af en nat kunne pløje ud af Sverige. Gefion forvandlede sine fire jættesønner til okser, og med dem pløjede hun derefter på en nat et areal ud af Sverige, som svarede til Sjællands størrelse. Dette blev herefter kastet i havet mellem Fyn og Sverige. På et kort i dag kan man se, at Sjælland har omtrentlig samme form som den svenske sø Vänern.

En ældre tradition fra oldtiden vil have, at talen er om Mälaren, ikke Vänern, og at det er området Danmark nord Mälaren, som løsriver sig fra naboområdet Svitjod, som ikke på den tid var en del af et samlet Sverige.

I Danmark findes et springvand, der viser episoden. Det er Gefionspringvandet, et værk af den danske billedhugger Anders Bundgård. Springvandet var en gave til byen København fra Carlsbergfondet. Oprindeligt skulle det have stået på Rådhuspladsen, men den endelige placering blev for enden af Amaliegade over for Kastellet.

Gersimi – Datter af Freja og Od. Søster til Hnoss. Hun er blond i modsætning til sin søster, og hun har arvet deres mors fortryllende skønhed.

Gna – Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner

Hlin – Hlin er i nordisk mytologi navnet på Friggs sendebud. Hun er asynje og dermed gudinde. Hendes opgave er at trøste, tage imod de sørgendes bønner og overbringe dem til Frigg for at få svar.

Hnoss – Datter af Freja og Od. Søster til Gersimi. Hun er brunette i modsætning til sin søster. Har arvet sin mors fortryllende skønhed.

Idun – Idun (eller Ydun) er i den nordiske mytologi ungdommens gudinde og Brages kone. Hun vogter de fortryllede æbler, der holder alle aserne unge til evig tid. (Idun er også omtalt ovenfor)

Lofn – Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi. Hendes hverv er at bane vejen for ægte kærlighed. Desuden er hun terne hos Frigg. I forbindelse med ægte kærlighed er naturligvis ægteskaber. Her er det væsentligt at vide at man blev viet i Vårs navn.

Nanna – Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi. Nanna følger Balder i døden og bor nu med ham i det underjordiske uhyggelige Hel. I følge Snorri dør Nanna af sorg og brændes i samme ligbål som Balder. (Nanna er også omtalt ovenfor).

Saga – Saga er asynje og seerske i nordisk mytologi.

Sif – I nordisk mytologi er Sif Tors kone. Med Tor har hun børnene Modi og Trud. Sif har guldhår efter at Loke engang klippede hendes rigtige hår af. Tor blev sur og tvang Loke til at skaffe et guldhår, smedet af Ivalde-sønnerne, to dværge. Håret voksede fast på Sifs hoved og gror nu som rigtigt hår. (Sif er også omtalt ovenfor).

Sigyn – Lokes kone. Sigyn, elsker Loke så højt, at hun er fulgt med til den hule, hvor han står bundet med en kæmpe giftslange over hovedet. Indtil Ragnarok står hun og holder et kar, der opsamler giften fra slangen, før den når Lokes hoved. Men af og til må hun tømme karret og så skælver Loke og hele bjerget igen.

Snortra – Snortra er asynje i kredsen omkring Frigg i nordisk mytologi.

Syn – Syn er asynje i nordisk mytologi. Hun har til opgave at vogte indgangen til Friggs sal Fensale mod uvedkommende. Har den egenskab at hvis hun blot én gang har afvist et individ kan ingen få hende til at skifte mening. En forespørgsel hos højere magter (Odin, for eksempel) var ligeledes nytteløse. På grund af dette var hun gudinde for retssager for de dødelige på jorden (Midgård).

Vår – Vogter af edsaflæggelser i nordisk mytologi. Hendes hverv bestod i at straffe de som brød deres løfter og belønne de som holdt deres ord. Derfor blev udøvere af asetro viet i Vårs navn.

 

 

Andre guder af aseslægt

I nordisk mytologi er Sommer en af de tidligere guder blandt aserne. Var elsket af alle undtagen Vinter. Der er også i nordisk mytologi omtalt en asegud ved navn Svåsud, som sommerens gud. Guden Vinter er søn af Vindsval og sønnesøn af Vårsud. Er den svorne fjende af Sommer.

Ve og Vile er to af de første aser. Ve og Vile er begge sønner af jætten Borr og brødre til Odin. Ve deltog i drabet på Ymer.

 

 

VIL DU VIDE MERE

Vi har lavet en forside hvor du gerne hurtig skulle kunne danne dig et overblik over indholdet i sektionen om nordisk mytologi. Vi har lavet et kapitel om de nordiske myter og sagn. Det er her du bla. finder de mange spændende beretninger om Guderne og deres strid med uhyrer og alverdens andet djævelskab. Har du lyst til at danne dig et overblik over hvordan de forskellige huse, bygninger, steder mv. så ud og lå i forhold til hinanden finder du dette i kapitlet Steder, bygninger og ting.

De forskellige grupper i nordisk mytologi er alle beskrevet i separate kapitler: Aserne (nærværende kapitel), Dværgene, Jætterne, Vanerne, Menneskene samt Alfer, Feer og andre naturvæsener. Til en start kan det være fordelagtig at læse indledning til sektionen hvori det bla. fortælles hvorledes mytologien opstod og hvem, der troede på de nordiske guder.

Et andet godt sted at starte er i Edda skrifterne. Disse værker er vores bedste kilder om den nordiske mytologi. Det er her i den ældre og den yngre Edda, at vi finder hovedparten af de gamle myter om de nordiske guder. Og det er fra illustrationerne i Eddaerne værker at vi har vores primære forestillinger om hvordan de forskellige steder, personer, guder etc. så ud.

 

 

Stil spørgsmål om nordisk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om nordisk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål